“Arealspillet” på 4. årgang

02 sep “Arealspillet” på 4. årgang

På 4. årgang arbejder jeg altid med forløbet “Arealer”. I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan elevernes frustrationer over at skulle tegne “lige” figurer, fik mig til at lave “Arealspillet”. 

 

En opstart med tegnefrustrationer 

I klassen starter vi fælles op med med forløbet Arealer 1. Jeg har kopieret forløbet som et A4-hæfte til hver elev, og vi gennemgår målene på forsiden. Målene har jeg også printet ud og hængt op i klassen.

Eleverne tager godt imod emnet, men jeg opdager hurtigt, at det er svært for nogen at tegne rektangler og kvadrater samt at have en forståelse for, hvordan felterne i hæftet skal bruges, når der skal tegnes firkanter i de rigtige størrelser og mål. Eleverne varierer også i, om de tegner figurerne i tern eller i cm, ligesom nogen synes, det er svært at bruge linealen – og så er der selvfølgelig også elever, der bare synes, det er rigtig kedeligt at tegne præcise figurer med lige linjer.

 

Arealspillet

Jeg forsøger at løse disse udfordringer ved en praktisk øvelse, hvor det at tegne præcise figurer er en forudsætning for at vinde et spil. Jeg finder på dette spil (Arealspillet), hvor eleverne skal kombinere det at tegne figurer i bestemte størrelse med et terningekast.

 

 

Eleverne starter med at tegne en ramme i deres hæfte, der fylder det meste af en side, og herefter arbejder de sammen to og to om én side. De skiftes til at slå med én terning, og det udfald, der kommer på terningen, udgør sidelængderne på et kvadrat. Kvadratet skal tegnes inden for rammen på siden i hæftet med lineal og de præcise sidelængder (målt i cm). Eleverne må sætte deres kvadrat, hvor de vil, men den, der ikke kan sætte et sidste kvadrat i rammen, taber spillet.

På samme må spiller vi spillet med rektangler og to terninger, hvor hvert udfald på terningen udgør hver af sidelængderne i rektanglet. De må selv bestemme hvilken retning, rektanglet skal tegnes i. Eleverne skiftes til at slå, og den, der ikke kan placere det sidste rektangel, taber spillet.

 

Jeg oplever, at eleverne er mere motiverede for at tegne og placere figurerne så præcist som muligt, når der er andet på spil “end at løse opgaverne i forløbet”, og i løbet af spillet får de tegnet langt flere figurer, end de ellers får gjort ved de “almindelige” opgaver. Eleverne får samtidig en større forståelse for sidelængder, forskellen på et kvadrat og et rektangel og størrelsen på arealerne, ligesom der opstår en hyggelig stemning, mens de spiller.

 

Spillet kan sagtens spilles på andre klassetrin.

 

God fornøjelse!

Pia

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar