Målestoksforhold og “Miniarkitekt”

25 aug Målestoksforhold og “Miniarkitekt”

I mine to 5. klasser har jeg arbejdet med et projekt, hvor eleverne skulle være “miniarkitekter.” Opgaven ligger i forlængelse af arbejdet med “Målestoksforhold”. 

 

Vi startede med fælles undervisning omkring målestoksforhold, for at eleverne skulle forstå, hvad det betød, når noget var angiver i bestemte målestoksforhold. Her arbejdede vi blandt andet med opgaverne Størrelsesforhold 1, Størrelsesforhold 2, Størrelsesforhold 3 og Størrelsesforhold 4.

Vi snakkede om, hvor eleverne stødte på arbejdet med målestoksforhold i hverdagen, og hvorfor kendskabet til målestoksforhold er nødvendigt, når der skal laves landkort, vises cykelruter, tegnes huse m.m.


Som en appetitvækker til forløbet brugte vi tid med at kigge på forskellige lejligheder på
www.boligsiden.dk. Eleverne syntes, det var sjovt at se de forskellige lejligheder, hvordan folk boede, og hvad de forskellige lejligheder kostede. Søgningerne på Boligsiden var hovedsageligt for, at eleverne skulle se på plantegninger af h.h.v. et-værelses og to-værelses lejligheder. De skulle se på rumfordeling og størrelsesforhold for at finde inspiration til, hvordan de lejligheder, de selv skulle tegne, kunne se ud.

 

Alle elever arbejdede på Chromebooks, så det var oplagt at lade alle oprette en mappe i Google Drev, som de skulle kalde Miniarkitekt. Yderligere skulle de oprette et Slide, som de skulle bruge til deres senere fremlæggelse af projektet. Vi snakkede om, at det var vigtigt, at eleverne løbende fik taget billeder af deres tegninger og fik lagt dem ind i mappen. Samtidig skulle de gemme alt deres arbejde i Drev, så de fik skabt et større overblik over indholdet til deres færdige projekt.

 

Vi gik i gang med projektet Mattip om størrelsesforhold og rollen som miniarkitekt. Eleverne fulgte opgavebeskrivelserne og som introduktion skulle de i første omgang tegne deres eget værelse. De skulle først hjemme tegne en skitse af deres eget værelse, hvorpå de skulle skrive bredden og længden på værelse. De skulle også placere de største møbler, hvor de stod. I timerne fik vi tegnet værelse i det korrekte målestoksforhold, og seng, skrivebord og andre møbler skulle placeres ca. de rigtige steder.

 

 

Eleverne skulle i første omgang tegne værelset på papir. Efterfølgende måtte de gentage tegningen i GeOgebra for at arbejde med tegneprocessen på forskellige måder.

Vi gennemgik projektet i fællesskab. Efter eleverne havde tegnet skitser af deres værelse, skulle de i gang med det egentlige projekt, som gik ud på at tegne nogle ungdomsboliger. Ungdomsboligerne skulle bestå af h.h.v. 1-værelses og 2- værelses lejligheder, et vaskerum samt et fællesrum til alle lejlighederne. Eleverne skulle tænke over hvor mange etager, der skulle være, hvilken type lejligheder de ville lave, og de skulle angive målestoksforholdet.

 

 

Hele projektet skulle løbende sættes ind i et Slide, som efterfølgende skulle afleveres til mig. Eleverne blev opfordret til at fremlægge deres projekt for at øve mundtligheden og forklare, hvordan deres arbejdsgang havde været.

Når eleverne skulle tegne deres lejligheder, kunne de bruge den viden de havde fået ved at kigge på blandt andet Boligsiden, hvor de havde fået et indblik i, hvordan plantegningen var for de forskellige lejligheder. I selve projektet var der en liste med ting, der skulle indgå, for at projektet kunne godkendes som færdigt.

 

I projekter blev eleverne opfordret til at variere deres arbejdsmetoder. De måtte lave deres arbejdstegninger i hånden, i GeOgebra og i programmet Floorplanner, hvor de kunne lave både 2-dimensionelle og 3-dimensionelle tegninger.

Eleverne lagde løbende deres færdige tegninger i deres Slide. De skulle skrive lidt tekst, så deres tanker om arkitektprojektet skinnede igennem. De skulle angive målestoksforhold. 

 

Projektet var meget spændende at lave sammen med eleverne. Det var ret forskelligt, hvordan de greb opgaven an. Nogle ville allerhelst tegne i hånden og lavede de fineste skitser, hvor de øvede præcision, tegning, brugen af lineal og kreativitet. Andre kastede sig over GeOgebra, hvor de syntes, det var sjov at lege med programmet og dets funktioner. Mange arbejdet med Floorplanner, hvor de blev grebet af muligheden af at arbejde med små sjove detaljer og præcision. De hurtigste elever nåede at arbejder med alle tre arbejdsmetoder, men alle anvendte mindst to forskellige metoder.

 

Eleverne arbejdede meget fordybet. Jeg startede hver lektion med at gøre status på, hvor langt de var nået, og vi ridsede op, hvad de skulle huske at få med i projektet. Ellers fik jeg rig mulighed for at gå rundt og få snakket med alle elever, mens jeg kunne se det, de arbejde med.

Jeg syntes, eleverne var gode til at få bygget noget brugbart op, og de fik en lille forsmag på, hvordan det var at arbejde som arkitekt. Flere elever kendte selv arkitekter, og vi snakkede meget om, hvorfor det var vigtigt at kende til størrelsesforhold, lave og tegne i de rigtige mål, og hvad vi bruger det til i hverdagen.

 

Jeg modtog en masse flotte Slides, som jeg havde mulighed for at give eleverne feed-back på. Jeg var meget positiv over, hvor meget de havde gjort sig umage. Jeg mener, at projektet rammer bredt, da alle har mulighed for at arbejde med noget, som de finder interessant. 

 

Jeg arbejde med projektet i Corona-tiden, hvor der stadig var nødundervisning. Jeg fik inddraget en masse matematik på en sjov måde. Eleverne kunne sagtens sidde udendørs og arbejde enten med deres tegninger eller med computeren.

 

God fornøjelse!

Pia

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar