Tid, vægt og længde – et forløb i 2. kl.

01 jun Tid, vægt og længde – et forløb i 2. kl.

Sidste år arbejdede vi med måling i 1. klasse. Vores primære fokus var enheden centimeter, så eleverne skulle bl.a. måle linjer samt tegne linjer med givne længder. Derudover arbejdede vi med elevernes fornemmelse af enheden 1 meter, hvilket er beskrevet i blogindlægget “1 meter – hvor meget er det?”. I hjemmeundervisningen har eleverne også arbejdet med måling bl.a. ved at lave aktiviteten Mål ting hjemme.

 

Den sidste uges tid har vi igen arbejdet med måling – nu i 2. klasse. Forløbet startede med en fælles brainstorm med det formål at få tydeliggjort, hvilke erfaringer eleverne havde med måling. Det var meget tydeligt, at elevernes erfaringer næsten udelukkende var relateret til måling af længder og de dertilhørende enheder mm, cm og meter. Efter denne brainstorm blev eleverne sendt ud på Måleløb mm og cm, hvor eleverne skulle måle forskellige ting i både mm og cm. I opgaven er der lagt op til, at eleverne tager billeder af de forskellige opgaveløsninger, men vi valgte at organisere aktiviteten som et stjerneløb, så eleverne efter hver opgave skulle komme tilbage og fortælle, hvad de havde fundet ud af.

 

Efterfølgende ændrede vi det fælles fokus ved at spørge: “Hvad kan man ellers måle?” og derigennem udvide elevernes forståelse af begrebet måling. Eleverne havde mange gode bud, og vi kom i fællesskab frem til, at vi også kan måle både tid (sekunder og minutter) og vægt (gram og kilogram).

Som afslutning på denne fælles drøftelse fik eleverne en weekendopgave, hvor de sammen med mor og far fx skulle finde og tegne ting, der vejer mere end 1 kg.

 

Elevernes tegninger blev udstillet i klassen og åbnede for en samtale om, hvornår det fx er smart at veje i kilogram eller måle i millimeter. Elevernes egne erfaringer med mål, vægt og tid blev bragt i spil og blev dermed det naturlige udgangspunkt for arbejdet med aktiviteterne Kan du finde… måling og Kan du finde…. vægt.

På de to aktivitetsark skulle eleverne først gætte længde eller vægt og derefter måle genstanden for at finde forskellen på deres gæt og genstandens rigtige længde/vægt. Opgaven var rigtig god til til makkerarbejde, hvor eleverne skulle blive enige om et gæt ved at argumentere – og derved bringe deres fagsprog i spil.

 

 

 

I forløbet har jeg lagt meget vægt på sproget i matematikken – at eleverne i større og mindre grupper øver sig i at formulere sig og argumentere ved brug af matematikkens begreber. I denne sammenhæng ved at anvende de førfaglige og faglige begreber, som knytter sig til måling af tid, vægt og længde – bl.a. kortest/længst, tung/let, hurtig/langsom. Netop udvikling af elevernes matematiksprog er et af de elementer, som jeg vægter meget højt i min undervisning, og som jeg har skrevet om i et andet blogindlæg Udvikling af matematikfaglige begreber.

 

Om bloggeren

Dette indlæg er skrevet af Anne Mette Schwab, der arbejder som matematiklærer i indskolingen og på mellemtrinnet på Grønhøjskolen i Randers Kommune. Anne Mette er uddannet matematikvejleder ved VIA i Århus.

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar