Blogindlæg

ET ÅR UDEN BOGSYSTEM I 1. KLASSE

I sidste indlæg i dette skoleår vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg har organiseret min matematikundervisning i 1. klasse, da jeg har fravalgt en
fælles grundbog og i stedet har arbejdet med en fast struktur i alle timerne. Den faste struktur indeholder holder fire elementer:

– dagens tal

– selvstændigt arbejde

– emne/aktiviteter og

– dagens matematikord

Udover de fire grundelementer vægter jeg den sproglige dimension højt og tilstræber at give eleverne mest muligt taletid fx ved makkeropgaver, makker-snak og inddragelse af forskellige spil. 

 

Dagens tal

Da eleverne gik i 0. klasse, farvede de alle tallene fra 0-100. Tallene blev lagt i en stofpose, der bruges, når vi arbejder med dagens tal. Hver dag trækker en elev et tal fra posen, og vi skriver tallet på tavlen. Med udgangspunkt i dagens tal snakker vi om tallets opbygning i 1’ere og 10’ere, tallene før og efter samt tegner tallet i centicubes og mønter. De sidste par måneder har vi desuden øvet os i +10/-10, og vi har kigget på tallene over 100.

 

Selvstændigt arbejde

Efter dagens tal arbejder eleverne selvstændigt i deres egne materialer i ca. 10-15 minutter med det formål at lære eleverne at arbejde på egen hånd. Det har været et fokuspunkt, at eleverne skulle blive mere selvstændige ved fx at kigge godt på opgaverne ”Hvad mon jeg skal her?”, inden der spørges om hjælp.

Til dette arbejde har vi primært brugt SuperMatematik A og senere SuperMatematik B – nogle rigtig gode træningsbøger, som har den fordel, at siderne er både indbydende og overskuelige. De to SuperMatematik-bøger indeholder en tydelig progression via simple opgaver, der gentages, så eleverne efterhånden bliver fortrolige med de forskellige opgavetyper.

 

 

Alle eleverne fik udleveret Super Matematik A, da de startede i 1.klasse, og ca. halvdelen af klassen er nået igennem begge bøger. Undervejs har jeg suppleret med forskellige andre materialer enten til hele klassen eller til de elever, der har haft behov for at lidt ekstra træning indenfor et bestemt område. De sidste par uger har eleverne fx arbejdet med hæfterne
Jeg øver addition 1 og Jeg øver addition 2 , hvor alle eleverne har arbejdet koncentreret med addition – på to forskellige niveauer.

 

 

Emne/aktiviteter

Hver dag har vi arbejdet med et fælles emne – som regel det samme emne i to uger. Emnearbejdet har været baseret på forskellige former for aktiviteter både inde og ude, spil samt bevægelse med udgangspunkt i det konkrete emne. Som optakt til de forskellige emner har vi snakket om læringsmål på elevniveau (fx Jeg kan måle med min lineal), og det har været tydeligt for eleverne hvilke aktiviteter, der skulle arbejdes med. En gang om ugen er jeg så heldig at have en dobbelttime sammen med klassens pædagog med, og derfor har vi udvidet emnearbejdet til værksteder, hvor eleverne har arbejdet på mindre hold og med mange forskellige aktiviteter. Værkstedsaktiviteterne er planlagt, så der er to værksteder, hvor eleverne kender aktiviteten samt to værksteder med nye aktiviteter, hvor der er tilknyttet en voksen. I årets løb har vi arbejdet med mange forskellige faglige emner bl.a. geometriske grundfigurer, statistik, måling, talkendskab og regnestrategier. I to tidligere indlæg Talkendskab i 1.klasse – når undervisningen foregår ude samt Videre med plusstrategier – et kort forløb til 1.klasse er beskrevet nogle konkrete aktiviteter,  jeg har brugt i min 1. klasse.

 

Dagens matematikord

Som afslutning på matematiktimerne bruger vi et par minutter på at snakke om matematikord – hvilke matematikord har vi mødt i dag? Vi skriver i fællesskab de forskellige ord på tavlen og snakker om, hvad ordene betyder, og i hvilke sammenhænge ordene/begreberne bruges. Jeg har også brugt denne fælles samtale til at præsentere nye begreber, som klassen arbejder med fremadrettet. I denne sammenhæng er der fokus på at give eleverne mest mulig taletid og at lade elevernes egne erfaringer med de faglige begreber være udgangspunktet for samtalen om både velkendte og nye matematikbegreber.

 

OM BLOGGEREN

Dette indlæg er skrevet af Anne Mette Schwab, der arbejder som matematiklærer i indskolingen og på mellemtrinnet på Grønhøjskolen i Randers Kommune. Anne Mette er uddannet matematikvejleder ved VIA i Århus.