Når vi i det daglige arbejdede med forskellige tekstopgaver, opdagede jeg, at rigtig mange elever syntes, det var svært at omregne måleenheder og forstå sammenhængen herimellem. De havde svært ved at forestille sig, hvor meget en decimeter var. De fleste kendte til deciliter, for det havde de hørt, når noget skulle måles af, hvis de f.eks. var med til at bage og lave mad. Derfor tog vi et koncentreret forløb, der omhandlede mål og omsætning. Jeg har beskrevet nedenfor, hvordan vi konkret greb det an:
For at det skulle blive lettere for eleverne at forstå hvordan sammenhængen var mellem forskellige måleenheder, havde vi som opstart en praktisk introduktion til emnet, hvor der blev inddraget konkrete ting som decilitermål, lineal, meterstok, køkkenvægt, badevægt. Eleverne arbejdede selv med redskaberne for at finde ud af, hvor mange centimeter, der gik f.eks. på en decimeter. Hvor mange deciliter skulle der til for at fylde en liter? Eleverne arbejdede undersøgende og gjorde sig nogle erfaringer. Efterfølgende havde vi en fælles snak om det, de havde opdaget. I fællesskab fik vi noteret det vigtigste.
Efter den fælles introduktion uddelte jeg forløbet Måling og omsætning 1 . Vi startede op med at gennemgå målene for forløbet i fællesskab, så eleverne havde en idé om, hvad de kunne forvente at skulle arbejde med. Forløbet er bygget op således, at der først er en del opgaver, hvor eleverne skal arbejde med at omsætte forskellige mål i de korrekte enheder. Senere skal der arbejdes med at tage brøkdele af forskellige mængder, så her er det oplagt at repetere brøker, og hvordan der regnes med det at tage en brøkdel af noget.
Som supplement til forløbet arbejdede vi med forskellige elevark. Der ligger pt. 10 kopiark til forløbet, så der er rig mulighed for både at differentiere og variere i det, der skal suppleres op med.
For at få eleverne til at arbejde med deres egen forståelse for mål og omsætning, lavede vi en øvelse, hvor eleverne hver fik et kort, hvorpå de skulle skrive en omsætning. Det kunne f.eks. være: “Hvor mange millimeter går der på en meter?” Efterfølgende skulle de også selv skrive det korrekte svar. Når alle elever havde lavet et kort med hhv. et spørgsmål og et svar, skulle de gå rundt blandt hinanden og stille spørgsmålene. Når to elever havde mødtes og udvekslet spørgsmål, skulle de bytte kort og gå videre til den næste kammerat, hvor proceduren fortsatte.
Jeg lod øvelsen køre i 7-10 minutter, hvor eleverne fik udvekslet mange omsætninger, fik hjulpet hinanden, brugte hovedet uden hjælpemidler og samtidig fik trænet den mundtlige del.
For at få lidt yderligere bevægelse ind i undervisningen, lavede vi Find din matchende makker, hvor eleverne hver især fik et kort hvortil en af kammeraterne havde et matchende kort. Kortene passer sammen således at det, der står på kortene har samme værdi, men i forskellige forhold og med forskellige enheder. Jeg syntes, det var en god måde til at få den visuelle del med, hvor eleverne skulle kunne se sammenhængen mellem fx. 2,5 dl og 25 cl. Samtidig syntes eleverne, det var sjovt, de fik rørt sig, og der var lidt fysisk kontakt. Der var både grin og koncentration på en gang, og eleverne fik set mange forskellige enhedskombinationer. Samtidig var det en god træning til at få trænet hovedregning samt det at lave at lave et hurtigt overslag over enhedernes sammenhæng.
Afslutningsvist i forløbet lavede vi øvelsen Tegn en omsætning, hvor eleverne selv skulle tegne en situation eller en tænkt opgave, hvori de illustrerede en omsætning indenfor L, m eller vægtsystemet. De skulle ikke lave en regnehistorie, men der måtte gerne være lidt tekst. Det faktum, at de skulle tegne det, de selv forestillede sig og forbandt med emnet mål og omsætning, var meget sigende om deres forståelse.
Til sidst, inden vi havde samlet op på alle opgaverne i forløbet, snakkede vi igen om målene for forløbet. Eleverne krydsede selv af på forsiden, hvor de skulle vurdere, hvor meget de selv mente, de havde lært gennem forløbet.
Jeg synes selv at forløbet lykkedes, og det var en god måde at arbejde med eleverne, da der både var nogle meget konkret opgaver med faste rammer, hvor eleverne selv skulle regne. Samtidig var der en en kombination med praktiske opgaver, hvor eleverne skulle bruge det, de havde lært gennem forløbet, for at få en øget forståelse for omsætningen og måleenhederne, så de blev i bedre stand til at bruge det i helt konkrete situationer.
