Da vi i 2016 startede mattip.dk var det som udgangspunkt fordi, vi var “kørt trætte” i den grundbog, vi i mange år havde været igennem på mellemtrinnet. Vi begyndte at eksperimentere med at lave vores egne forløb og lavede mange forskellige bud på, hvordan vi gerne ville bygge vores matematikundervisning op.
Jeg vil i min undervisning gerne sikre mig, at børnene ved, hvorfor de gør, som de gør, og at at de forstår sammenhængen i matematikken. Matematikken skal give mening, og børnene skal opdage, undersøge og udvikle sig samt erfare matematikken omkring sig i hverdagslivet. Hvordan jeg i praksis arbejder med dette, kan du læse om i dette indlæg.
Om mattips forløb
De sidste 2-3 år har jeg helt lagt matematikbogen fra mig, og jeg bruger i dag næsten udelukkende forløbene fra mattip.dk. Inden for hvert emne, der skal arbejdes med på mellemtrinnet, ligger der forskellige forløb, der kan downloades og udskrives. Jeg laver fra gang til gang en vurdering af, om vi nøjes med ét forløb på det enkelte klassetrin, om vi arbejder med to forløb, eller om vi udsætter dele af emnet til næste skoleår.
Mattips faglige forløb er opbygget som “et kapitel” i en matematikbog. Jeg printer som regel forløbene ud til eleverne (andre gange bruger vi bare en digital kopi), og jeg oplever, at de nemmere kan overskue de 4-8 kopisider, som de kan se “en ende på”, end da de sad med deres grundbog. Der er som udgangspunkt en introduktion til emnet i starten af hvert kompendium efterfulgt af passende regneopgaver. Nogle af forløbene har en del tekst – og hvis du har elever, der døjer med læsningen, kan vores pdf’er læses høj af fx AppWriter.
Til hvert forløb er der tilhørende elevark, hvorpå der er mindre tekst end i selve forløbene. Til de fleste discipliner ligger der også er del opgaver med faglig læsning, som eleverne kan løse online. De kan sidde med opgaverne selvstændigt, og svarer de forkert, får de mulighed for at svare igen, og kan få rettet opgaven, inden de går videre til næste opgave.
Til alle forløb er der en bred vifte af bevægelsesaktiviteter, som supplerer opgaverne godt og kan være med til at give en anden vinkel på et emne, end eleverne får ved at bruge de mere traditionelle tekstopgaver.
En elev sidder med det udprintede forløb og regner opgaverne i sit matematikhæfte.
Forløbene kopierer jeg altid som hæfter.
Sådan gør jeg i praksis
Jeg starter hvert forløb med at gennemgå målene på forsiden af kompendiet, så eleverne har en idé om, hvad det er, de skal arbejde med. Vi snakker om, om der er noget indenfor emnet, de på forhånd kender til, som vi kan bygge videre på, eller om der er nye ord og begreber for dem.
Målene tager jeg op igen løbende, og når jeg afslutter forløbet. Børnene skal selv krydse af, hvad de synes, de har fået med sig gennem forløbet. I afkrydsningen ligger der en differentiering, da det er børnenes egen vurdering. Vurderingen kan ligge til grund for en individuel snak med hvert barn, eller den kan give et overblik over, om børnene har haft et udbytte af undervisningen, opgaverne og aktiviteterne.
Når eleverne selv vurderer deres læring, skal de tænke efter, om der er noget, de fortsat skal arbejde med.
Som regel starter jeg min undervisning i klassen, hvor vi snakker om dagens indhold, afklarende spørgsmål, en tydelig dagsorden osv. Herefter arbejder eleverne individuelt eller i grupper med forløb eller kopiark, og vi afrunder altid timen sammen.
Bevægelse
Jeg kan rigtig godt lide, at der er almindelig “opgaveregning” i mine timer, men sørger samtidig for, at der ikke går for længe mellem, at der er bevægelsesaktiviteter, der kan give en anden vinkel på opgaverne og emnet. Jeg har lege/bevægelsesaktiviteter på programmet hver uge. Jeg oplever ofte, at de, der indimellem synes at matematik kan være svært, liver mere op og deltager mere engageret, når de skal samarbejde, lege, bruge hovedet og bevæge sig. Jeg ved, at børn lærer på forskellige måder, så jeg kan godt lide at give dem en mulighed for at mærke, at der er noget, de alle er gode til, så de måske får lyst til at lave og lære mere.
