I dette indlæg kan du læse om, hvordan jeg på 5. årgang arbejdede med regnehierarkiet. Jeg synes, at emnet er en rigtig god måde at komme godt omkring de fire regnearter på. Jeg havde inden forløbet lagt mærke til, at flere elever havde brug for at repetere fremgangsmåderne i regnearterne – og det kan man vist ikke gøre for tit. Selvom jeg har haft klassen i over et år, opdagede jeg, at det ikke var en selvfølge, at alle huskede, hvordan de skulle regne fra højre mod venstre, når først de arbejdede sig igennem mellemregningerne i regnestykkerne.
Jeg giver i nedenstående en beskrivelse af de konkrete materialer (forløb og kopiark), jeg har brugt i min undervisning. Der er link til alt materiale. Vi har arbejder med emnet i alle matematiktimer i 5 uger.
Indledende arbejde
Jeg kan godt lide at variere i arbejdsformen, så jeg så vidt muligt får tilgodeset børnenes forskellige tilgange. Derfor vekslede jeg lidt mellem opgavetyperne, men jeg gjorde det stadig således, at der var en rød tråd gennem opgaverne, så eleverne kunne se, at det hele hang sammen og alt sammen var en måde at gennemarbejde forståelsen for regnehierarkiet
Selve forløbet
Efter introduktionen med fællesopgaven gik vi i gang med selve forløbet Regnehierarkiet 1, hvor eleverne blev introduceret til, hvordan regnehierarkiet er bygget op.
Vi gennemgik først målene for forløbet i fællesskab på tavlen, så eleverne kunne fornemme, hvad de skulle arbejde med.
Der er en kombination af træningsopgaver og tekstopgaver i forløbet, så eleverne fik mulighed for at gennemarbejde regnehierarkiet på forskellige måder. Jeg oplevede, at der var lidt usikkerhed omkring gange og division, så jeg supplerede op med lidt repetition af denne type opgaver. Eleverne arbejdede online, og jeg printede opgaver fra opgavegeneratoren.
Supplerende opgaver
For at eleverne ikke bare skulle sidde og regne, valgte jeg at supplere op med kopiarkene Regnehie. og algebra 1A+1B og Regnehie. og algebra 2A, hvor eleverne selv skulle indsætte tal og tegn for at løse opgaverne. Der kom mange forskellige løsningsforslag ud af det, og det gav et indblik i, hvor kreativt eleverne tænkte. Valgte de den samme procedure, eller variererede de i deres forslagsmetoder?
Ekstramateriale
Til de elever, der var hurtigt igennem Regnehierarkiet 1, supplerede jeg med forskellige elevark: regnehiarkiet og algebra , hvor mange af opgaverne lignede dem i forløbet, men gav mulighed for at arbejde mere i dybden med emnet.
Jeg plejer at bede eleverne om at skrive opgaverne op i hæftet, når de arbejder med hovedforløbet, men når de arbejder i kopiarkene, kan de godt lide, at de må skrive direkte på arkene.
Spil
Eleverne kan godt lide, når der kommer nogle praktiske aktiviteter ind i undervisningen, så derfor spillede de Dyst i regnehierarkiet, som er et terningspil. Spillet var hurtigt at afvikle, men eleverne syntes, det var sjovt. Efterfølgende snakkede vi om, om de kunne gennemskue, hvilken spiller, der havde størst chance for at vinde spille. Mange blev grebet af spillet og ville gerne prøve igen.
Stillematematik
I det videre arbejde med regnehierarkiets regler, afprøvede vi “Stillematematik” til arket Regnehierarkiet 6A+6B. Eleverne skulle sidde stille på deres pladser og arbejde med opgaverne i 20 minutter. Hvis de stødte på opgaver, de syntes var svære, skulle de sætte et mærke, og efterfølgende ville vi gennemgå opgaverne i fællesskab, og de kunne få svar på deres spørgsmål. Eleverne oplevede selv, at de nåede rigtig mange opgaver, da der var helt ro, og det var okay at springe videre i stedet for at gå i stå ved svære opgaver. Efterfølgende rette vi opgaverne i fællesskab på tavlen, hvor eleverne skiftedes til at komme op til tavlen og regne, mens de forklarede, hvad de havde gjort.
Vend matematikken
Som supplement til de mere traditionsbundogaver, brugte jeg aktiviteten Vend matematikken, hvor eleverne fik et facit, og udfra dette facit skulle de selv lave opgaven. Jeg skrev facit = 120. Eleverne skulle selv lave et regnestykke/regnehistorie, hvor der skulle bruges ( ) + og ∙, men facit skulle give 120. De havde frit valg til, hvordan opgaven skulle laves. Jeg kunne godt lide denne opgave, da alle løsningsforslag var korrekte, og der er god mulighed for differentiering, da eleverne fremgangsmåderne er forskellige og på forskellige niveauer.
Afslutning og evaluering
Som afslutning og evaluering på forløbet, lavede eleverne den onlineRegnehierakiet 1. Når opgaverne var regnet igennem, fik de et online svarark til deres opgaver, så de kunne se, om det havde regnet korrekt, eller om der var fejl i deres svar.
Udover dette, lavede vi også en Tip 13 Regnehierarkiet 1, hvor eleverne fik hver deres tipskupon og skulle forsøge at tippe flest korrekte svar. Jeg hang opgaverne rundt omkring i klassen, så eleverne skulle gå rundt og finde de forskellige opgaver. På tipskuponen var der 3 svarmuligheder, og de skulle regne sig frem til, hvilket svar der var det rigtige.
Da alle var færdige med øvelsen, åbnede jeg svararket på tavlen, og vi gennemgik alle opgaverne, for at se hvor mange rigtige svar, eleverne havde tippet.
Da forløbet var tæt på at være gennemarbejdet, gennemgik vi målene, som stod på forsiden af forløbet om regnehierarkiet, for at eleverne selv skulle vurdere, om de havde lært noget ved at arbejde med de opgaver og aktiviteter, jeg havde givet det.
For til allersidst at få prioriteret den mundtlige del, bad jeg eleverne om at lave en lille matematikfilm til mig, hvor de skulle vise, hvad de havde lært omkring regnehierarkiet.
Jeg opstillede nogle kriterier for indholdet i filmen:
Den skulle vare 1,5 – 3 min.
Den skulle indeholde en beskrivelse af regnehierarkiets opbygning.
Der skulle være 2 forskellige regneeksempler.
Der skulle være et eksempel på brugen af regnehierarkiet i en tekstopgave. (De måtte gerne selv lave en.)
Filmene blev sendt til mig, og vi så dem i fællesskab på i klassen. Jeg synes, at filmene fortæller rigtig meget om eleverne forståelse, når de forklarer deres fremgangsmåder. Der kan være ret stor forskel på niveauet i filmene, men det vigtigste, synes jeg, er, at eleverne fremlægger noget, de selv er stolte af, og som de selv har haft indflydelse på.
