I et emneugeforløb om Afrika opdagede vi, at eleverne havde svært ved at udtale og afkode store tal. Det gjaldt fx når eleverne skulle afkode og udtale indbyggertal, km2 osv. Derfor besluttede jeg at arbejde lidt mere med de store tal i matematikundervisningen.
Jeg snakkede med eleverne om, hvor mange nuller der er i fx en million og en milliard, og hvordan skrives 67514 med bogstaver?
Jeg skrev også tal med bogstaver på tavlen, fx “fjorten tusind syv hundrede toogfyrre”. Jeg har måske taget lidt for givet, at eleverne vidste, hvordan de store tal så ud, men vi opdagede sammen, at det kunne være svært at afkode og skrive de store tal.
Materiale
Vi startede op med at løse opgaver, hvor der var fokus på enere og tiere. Vi brugte opgaverne Talkendskab 8, 9 og 10 . Opgaverne er lette at gå til, de repeterer tallenes pladsværdi og fungerer fint som opstart på opbygningen af de større tal.
Efterfølgende arbejdede vi med opgaverne Talkendskab 11Talkendskab 12Talkendskab 13, hvor eleverne skulle navngive store tal med skriftsprog. Opgaven var mere udfordrende, end jeg havde regnet med. Flere var udfordret på, hvordan de forskellige tal egentlig skulle staves. Hvordan skulle 16 og 40 skrives med bogstaver?
Dette dannede grundlag for nogle faglige snakke om tallenes opbygning. Hvorfor hedder 50 halv-tres og 70 halv-fjerds?
For at eleverne kunne løse opgaverne korrekt, havde vi en god gennemgang af de store tal. Hvor mange nuller er der i titusind? Der er 4, fordi du har 1000 ti gange. Hvor mange nuller er der i en million? Der er seks, fordi en million er tusind tusind. En milliard er tusind millioner.
Med udgangspunkt i dette kendskab til tusinder, øvede vi, at eleverne prikkede de store tal op bagfra med tre cifre af gangen, f.eks. 10.000, for at gøre tallet mere overskueligt.
6.320.132: Seks millioner tre hundrede tyve tusind et hundrede toogtredive.
Efter opgaverne med at skrive de store tal med bogstaverne, byttede vi om på tilgangen, og eleverne skulle nu omsætte store tal, der var skrevet med bogstaver til tal i stedet.
Her til brugte vi opgaverne Talkendskab 14 og Talkendskab 15. Udfordringen, for eleverne i denne opgave, var, at få placeret det korrekte antal cifre og især nuller ved de tal, der netop skulle indeholde mange nuller. Desuden skulle der også tænkes lidt ekstra, når tallene skulle læses, afkodes og cifrene placeres på de korrekte pladser.
Jeg brugte disse opgaver i ca. to matematiklektioner, hvor vi først havde nogle faglige fælles snakke om cifrenes placering og tallenes opbygning. Efterfølgende arbejdede eleverne løs i opgaverne, mens de kunne stille spørgsmål. Til sidst rettede vi udvalgte opgaver i fællesskab på tavlen, hvor jeg havde åbnet opgaverne op på storskærm, så vi kunne skrive svarene direkte på tavlen.
Jeg synes, det gav eleverne en bedre forståelse for tallenes betydning og opbygning, og eleverne havde små snakke med hinanden om, hvordan tallene skulle staves og hvor mange cifre, der skulle være. Opgaverne fungerer godt som repetition og som udgangspunkt i en fælles snak om talforståelse. Kopiarkene er nemme at gå til, og undervejs oplevede jeg, at flere undrede sig eller endnu bedre havde en aha-oplevelse.
Efterfølgende arbejdede vi med opgaverne Talkendskab 11 Talkendskab 12 Talkendskab 13, hvor eleverne skulle navngive store tal med skriftsprog. Opgaven var mere udfordrende, end jeg havde regnet med. Flere var udfordret på, hvordan de forskellige tal egentlig skulle staves. Hvordan skulle 16 og 40 skrives med bogstaver?
