For tiden er der stor fokus på, hvordan undervisningen kan tages med udendørs, mens der fortsat er et fagligt meningsfuldt indhold og plads til fordybelse, samarbejde og udnyttelse af de muligheder, der netop er udendørs.
Jeg underviser selv i matematik i 5. klasse, og jeg er så heldig, at vi har en stor skov lige udenfor vores skole. Men selvom det ikke er alle, der har det, er der stadig mange gode mulighed for udendørsaktiviteter.
Jeg forsøger at variere lidt i det, eleverne skal arbejde med. Jeg bruger derfor nogle kompendier med kendt stof, som eleverne kan arbejde selvstændigt med og som ikke kræver så megen forklaring. Jeg kan godt lide, at der er noget fast og konkret med et fagligt indhold, som eleverne kan sætte sig med.
Jeg synes, det pt. kan være svært at introducere nyt materiale og en masse ny viden, når eleverne er delt op i mindre hold. Så for at sikre, at alle har noget basismatematik, har jeg valgt også at have kompendierne. Kompendierne kan eleverne let tage med udendørs og arbejde med. Jeg har blandt andet arbejdet med 20 opgaver om decimaltal og 20 opgaver om brøker, som lægger sig op ad forløb, jeg tidligere har arbejde med. Forløbene er ikke teksttunge, så det er nemt for eleverne selv at sidde med.
Men udover basisopgaverne, kan jeg også godt lide at eksperimentere og lade eleverne fordybes sig i nye og anderledes opgaver. Derfor har vi været i skoven og arbejde med Forårsmatematik. Her skulle eleverne finde pind på 1 m. De måtte gerne arbejde individuelt, men det var også oplagt at arbejde sammen. Ved brug af pindene skulle de danne et kvadrat på 1 m∙1 m. Jeg havde en meterstok med ud, som eleverne kunne komme og måle efter, så de ca. fik den rigtige størrelse på deres pinde. Pindene skulle placeres som en ramme i et udvalgt område, hvor de skulle tælle anemoner. På baggrund af det, de havde talt, skulle eleverne lave en vurdering af, hvor stor et område de befandt sig i, og samtidig skulle de gange antallet af anemoner op med det areal, de havde vurderet, de befandt sig i for at lave et overslag over, hvor mange anemoner, der mon var i området. Eleverne havde vidt forskellige resultater, men det gav mig et godt indblik i deres forståelse for rum og mængde. Jeg gjorde meget ud af at fortælle, at jeg ikke havde det endelige svar, men det var sjovt at høre deres antagelser.
Selve opgaven lagde op til vurdering, overslag og undren over, hvilket område eleverne befandt sig i. De skulle kigge på områder, hvor der var både mange og få anemoner og beskrev, hvorfor de troede, det forholdt sig således.
Opgaven kunne også laves andre steder end skoven, og der kunne tælles andre ting end anemoner. Arealet kunne også justeres, så det enten var mindre eller større.
Vi lavede yderligere øvelser ved brug af vores kvadratramme med pindene. Vi arbejdede også med symmetriske matematiske billeder. Eleverne skulle dele deres kvadratramme med yderliger en pind på en meter. I rammen skulle de lave spejlingsbilleder med den midterste pind som spejlingsakse. Som materialer til at danne billedet, brugte vi ting, vi fandt i skoven: blomster, blade, sten, grene og kviste. Denne øvelse kunne også laves i skolegården, hvor der kunne bruges gadekridt, sten, græs, blomster m.m. Det vigtigste var, at eleverne fik dannet et billede, hvor det tydeligt fremgik, at der var lavet en spejling. Elevarket ligger her:
Spejlinger udendørs
I skolegården arbejdede vi med øvelsen Hvor mange kan der være, hvor eleverne skulle forsøge at placere sig i forskellige formationer, hvor de hele tiden skulle stå i 2 meters afstand. Alle elever fandt hver sin pind, der var 1 meter lang. Ved brug af pinden skulle de placere sig i den angivne afstand. De skulle samarbejde om at finde ud af, hvordan de skulle stå, for både at fylde både mest og mindst muligt. De skulle finde ud af, om det var bedst at placere sig i et kvadrat, rektangel eller en række. Samtidig skulle de føre deres beregninger op på, hvis der kom flere børn til og til sidst lave beregninger på, hvor mange børn, der egentlig var plads til, hvis de alle skulle kunne være i skolegården med 2 meters afstand.
Øvelsen lagde op til en del kommunikation, de eleverne skulle placere sig i de bestemt afstande. Til øvelsen er der et elevark, som eleverne kan anvende til at lave deres skitse og beregninger på.
Hvis der skal være lidt yderligere variation i de opgaver, eleverne arbejder med, så har jeg god erfaring med at lave Tip en 13'er med dem. Opgaverne er lette at printe, klippe ud og hænge op. Det fungerer ligeså godt udendørs som indendørs. Jeg plejer at hænge opgaverne i et begrænset området, men alligevel således, at eleverne skal lede lidt og gå på jagt. Opgaverne kan også sagtens bruges som poster til et løb,og der er stort set opgaver til alle emner.
Tilsvarende er det nu muligt at lave Faglig læsning udendørs, da flere af onlineopgaverne i faglig læsning er er lagt på i papirformat, så de er lette at print og eventuelt laminere, så de kan bruges igen og igen. Dette fungerer både for indskolingen og mellemtrinnet.
Opgaverne kan hænges udendørs, så eleverne kan gå på jagt. Alle opgaverne er nummererede, så det er bare at sende eleverne ud med hæftet, papir og blyant, så de kan skrive deres svar ned.
Til de lidt yngre elever, er der også god mulighed for at at benytte opgaven
udematematik indskoling, hvor eleverne skal arbejde med nogle matematiske bevægelseskort. Opgaverne lægger op til at få pulsen lidt op, mens der er rig mulighed for læring. I kan lave øvelserne i rækkefølge eller lade eleverne trække en opgave “fra hatten”.
Og når de mindste elever er i gang med at fordybe sig udendørs, så er der også denne sjove opgave:
Dan tal udenfor, hvor eleverne ved brug af pinde, sten og blade skal danne tal, da de forskellige materialer har forskellige talværdier. Inden selve øvelsen går i gang, skal eleverne ud og samle pinde, sten og blade, så de har nok til at danne tallene. Opgaven er god til at arbejde med talforståelse og pladsværdi.
Det behøver ikke nødvendigvis at være besværligt og kræve en masse materialer og remedier for at kunne lave sjov og lærerig matematik udendørs. Eleverne er gode hjælpere, og de kan selv være med til at finde de materialer, der skal bruges til opgaverne. Ofte er det sjovt for dem, at de må bruge noget, de selv har fundet i naturen eller skolegården til at løse opgaverne.
