UDVIKLING AF MATEMATIKFAGLIGE BEGREBER
Matematik er et fag, der fra starten kræver, at eleverne kender og kan anvende en lang række førfaglige begreber – herunder bl.a. størst, mindst, før, efter, høj, lav. Både de førfaglige og de fagspecifikke begreber er helt centrale i matematikundervisningen, og derfor er det også vigtigt, at eleverne fra starten bliver bevidste om, hvordan man “taler” matematik, og at elever tidligt i skoleforløbet lærer at anvende og kunne forklare forskellige matematiske begreber – eller matematikord – som jeg kalder det i indskolingen.
Igennem årene har jeg udvalgt og videreudviklet aktiviteter, som på forskellige måder sætter elevernes faglige begreber i centrum og dermed er med til at opbygge og udbygge deres matematikfaglige ordforråd – og naturligvis også deres forståelse af de faglige begreber. De forskellige aktiviteter og strukturer kan bruges uafhængigt af klassetrin, og fagligt indhold og kan varieres på utallige måder alt efter aktivitetens formål.
Fælles for de fleste af de beskrevne aktiviteter er, at eleverne sættes i situationer, hvor de skal bruge det matematikfaglige sprog i samspil med andre elever. Eleverne lærer at anvende og forklare de faglige begreber i mindre grupper, og på sigt giver det eleverne mere mod til også at anvende de tillærte begreber fx i klassesamtaler.
I min 6. klasse starter vi konsekvent et nyt emne med, at eleverne individuelt udfylder en brainstorm “Hvad ved jeg om… ?” Derefter skal eleverne snakke med sidemakkeren, inden vi laver en fælles brainstorm på tavlen. Dette sikrer, at alle elever får italesat deres egen forforståelse og de tilhørende begreber, og dermed at alle kan bidrage med noget i den fælles brainstorm. Samtidig giver denne aktivitet læreren en værdifuld indsigt i, hvilke begreber eleverne har tilegnet sig samt hvilke begreber, der endnu er nye for eleverne.
Forslag til konkrete aktiviteter:
– Quiz og byt med begreber. Eleverne får udleveret et kort med et fagligt begreb, hvorefter de går rundt mellem hinanden, forklarer begreberne og bytte begrebskort. Til denne aktivitet kan I fx bruge Begrebsbrikker, eller læreren kan lave kort, der passer til det faglige emne.
– En anden variant er klar-parat-snak , hvor eleverne skal drøfte et matemafikfagligt spørgsmål fx “Hvordan finder man 1 %?”
– Forklar et begreb. På mellemtrinnet starter jeg alle matematiktimer med, at 3 elever skal til tavlen og forklare et begreb for deres klassekammerater. Jeg har en lille stofpose med alle kendte begreber, og eleverne skal efter tur trække et begrebskort. Eleverne skal forklare begrebet og tegne noget, der illustrerer begrebet. Det kan også laves som en makker opgave, hvor eleverne i fællesskab definerer et begreb og efterfølgende optager hinanden forklare begrebet. På den måde kan klasse lave en fælles digital begrebsbog.
– Aktiviteten Find din matchende makker Her får eleverne udleveret et begrebskort hver, og når læreren siger “Match”, skal eleverne finder den kammerat, der har et matchende kort. (I 2.klasse er det fx ordet “Kvadrat”, der matcher en tegning af et kvadrat.)
– “12 kort” er en aktivitet, som jeg primært bruger til evaluering. Eleverne får en svarark med 12 felter, og i et stort lokale eller udenfor placeres de 12 kort med faglige begreber eller spørgsmål. Eleverne bevæger sig rundt og løser de 12 opgaver individuelt. Kortenes indhold tilpasses det faglige emne, der skal evalueres, og ved et emne om vinkler kan der fx stå:
– Forklar, hvad en spids vinkel er.
– Tegn en trekant, der har netop 1 stump vinkel.
I begyndelsen af skoleåret udvælger jeg et par aktiviteter til hver klasse, så det er de samme aktiviteter, der bruges konsekvent i arbejdet med de matematikfaglige begreber. Dette bevirker, at elevernes har lettere ved at holde fokus på det matematikfaglige indhold, fordi aktiviteten er velkendt. Herover ses et eksempel på en af mine mest anvendte aktiviteter “12 kort” lavet til henholdsvis 4. og 6.klasse.
I arbejdet med elevernes matematikfaglige begrebsudvikling er det vigtigste for mig, at eleverne får mulighed for at bruge sproget – at de dagligt sættes i situationer, hvor det matematikfaglige sprog skal bruges. Sproget udvikles, når det bruges – det gælder også i matematik.
